Folketinget holdes for nar for egne penge!

I 2018 afsatte Folketinget 17 millioner kroner til at forbedre forholdene for patienter med lavt stofskifte. En del af millionerne er brugt til at udarbejde en rapport med titlen:
”Forbedring af livskvaliteten hos patienter i behandling for lavt stofskifte: Udvikling og evaluering af tværfaglige indsatsområder”. 

Men allerede i forordet afskærer forfatterne af rapporten sig fra at undersøge de forhold, der ifølge patienterne har allerstørst betydning for deres mistrivsel, nemlig en optimering af medicinen.

I rapportens forord kan man læse:

”Baggrunden for indsatsområdet er det faktum, at mindst 15% af patienter, som er i medicinsk behandling for hypothyroidisme (lavt stofskifte), har nedsat livskvalitet, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Årsagerne er ikke klarlagte, men kan bl.a. skyldes uerkendt komorbiditet (dvs. anden sygdom), kroniske og irreversible forandringer i kroppen, autoimmun inflammation, manglede sygdomsaccept, eller faktorer uden relation til stofskiftesygdommen. ”

 

Her nævnes intet om, at den medicinske standardbehandling med T4-medicin kan være utilstrækkelig. Det virker absurd, at det slet ikke kommer på tale.

 

Manglende afprøvning af medicin

Min første tanke var selvfølgelig: Mon disse mennesker er forsøgt behandlet med forskellige typer og kombinationer af medicin for lavt stofskifte, inden lægen giver dem diagnosen funktionel lidelse? Jeg spurgte professor emeritus Steen Bonnema, en af hovedkræfterne bag rapporten:

”Er de mennesker, som får diagnosen ”funktionel lidelse”, først forsøgt behandlet med Liothyronin eller Thyroid? Vi er jo mange, der har haft invaliderende symptomer, indtil vi fik T3-medicin. Måske ville nogle af deltagerne i projektet også blomstre op, hvis de prøvede den behandling?”

Hans svar fra email:
“Vi har ikke konsekvent forsøgt at behandle projektdeltagerne med kombi (kombinationsbehandling, red.), eftersom der ikke er evidens for nogen ekstra effekt, ud over placeboniveau …. Jeg ved, du er uenig, men det er min opgave at holde mig til, hvad der er evidens for.”

Så nej.

• Disse mennesker er alle sammen i behandling med T4-medicin.
• De trives ikke på medicinen.
• Lægerne har ikke forsøgt at behandle dem med andre typer og kombinationer af medicin for lavt stofskifte.

Det er da absurd og slet ikke i orden, at man som læge ikke tyer til alle de muligheder, der er for behandling, inden man bare giver op. Det er jo ikke bare mange patienters oplevelse, at de får det bedre, når de får kombinationsbehandling – altså Thyroid eller Liothyronin/T4-medicin. Det underbygges faktisk også massivt af forskning.

 

Funktionel lidelse som ”standardforklaring”

Læser man videre, bliver det ikke bedre. I rapporten stemples omkring halvdelen af de patienter, som ikke trives på standardbehandling, med diagnosen funktionel lidelse.

I rapporten under overskriften PERSPEKTIVER kan man læse helt ordret:

“På diagnosetidspunkt skal man (lægen, red) overveje, om funktionel lidelse kunne være en relevant differentialdiagnose eller en komorbiditet*.”

 

*Komorbiditet betyder, at en person har mere end én sygdom eller lidelse på samme tid.

 

Det anbefales altså i rapporten, at læger som standard skal overveje funktionel lidelse, så snart diagnosen lavt stofskifte stilles. Jeg må nok sige, at jeg synes, at grænsen er nået for, hvad os med lavt stofskifte skal stå model til.

Lavt stofskifte er en fysisk sygdom – mangel på stofskiftehormon. Lavt stofskifte bør behandles og forstås som sådan. Også når standardbehandlingen ikke virker.

 

Spørgsmålet står tilbage: Er Folketingets 17 millioner kroner brugt godt nok?
Patienter med lavt stofskifte fortjener en reel indsats, hvor alle behandlingsmuligheder afprøves – ikke en rapport, der på forhånd afviser de mest oplagte forklaringer.

Gad vide, om Folketinget mener, at pengene er brugt godt nok?

Se rapporten her:

 

---

SEND DIN HISTORIE – jeg giver den videre til Folketingets Sundhedsudvalg

I august 2025 har jeg på min Facebook-side LavtStofskifteINFO
efterlyst historier fra jer med lavt stofskifte.

Historier, som viser, at mennesker med lavt stofskifte bliver svigtet:

• at man ikke bliver sat i behandling, selvom blodprøver viser, at man har lavt stofskifte
• at man ikke får en anden type medicin, hvis man ikke trives på standardbehandlingen
• at lægen ikke tager det alvorligt, når man har symptomer på trods af normal blodprøver
• at T3-medicinen bliver taget fra en, når den gamle læge går på pension
  – resultatet er mange symptomer, som den nye læge ikke lægger vægt på
• at mange får et helt nyt liv, når de tager til privatlæge og får behandling med T3-medicin – Liothyronin eller Thyroid.
  Hvorfor i alverden skal man selv betale for at få behandlet en af de mest udbredte folkesygdomme?
• at mange oplever, at deres liv nærmest går på standby – men de får ikke hjælp fra lægen.

Jeg har fået virkelig mange historier. Tak for dem.
Hvis du ikke har sendt din historie endnu, så kan du nå det inden 1. september – send til: helle.sydendal@phmedier.dk