Ny forskning: Tænk, hvis vores børn kan slippe for Hashimotos!
Hashimotos Thyreoiditis, en arvelig atuoimmun sygdom, som er skyld i langt de fleste tilfælde af lavt stofskifte. Forskning undersøger, om sygdommen kan stoppes ved tiltag med
At Lavtstofskifte.info
Hashimotos Thyreoiditis, er en arvelig autoimmun sygdom, som på sigt kan give lavt stofskifte. Når man selv har sygdommen, mon ikke mange har tænkt ligesom jeg: Gid’ mine børn ikke arver sygdommen!
Mange af os har set sygdommen i familien. Hos mødre og døtre, men også hos fædre og sønner. Hos søskende. Tætte slægtninge. Og tanken er næsten ikke til at bære: At vores børn eller børnebørn måske skal igennem det samme.
Derfor spærrede jeg øjnene op, da jeg læste om ny forskning, der undersøger om Hashimotos måske kan bremses, før sygdommen ødelægger skjoldbruskkirtlen.
Et nyt studie: Kan Hashimotos stoppes?
I Holland er forskere i gang med et studie, der hedder IMITHOT. Det undersøger, om man kan påvirke udviklingen af tidlig Hashimotos ved at ændre tarmens bakterier.
Det lyder måske både mærkeligt og vildt. Men det bygger på en voksende erkendelse af, at tarmen og immunforsvaret hænger tæt sammen.
Når man har Hashimotos, er det jo netop immunsystemet, der går til angreb på skjoldbruskkirtlen. Derfor undersøger forskerne, om noget i tarmen kan være med til at drive den proces.
Vores børn og børnebørn kan måske få glæde af det
Forskerne ser ikke på patienter, der har haft sygdommen i mange år, der er jo ikke så meget at gøre. Den autoimmune process har måske nedbrudt skjoldbruskkirlten, så der ikke er meget tilbage.
Men de ser på mennesker, som er i en meget tidlig fase — det, man kalder subklinisk autoimmun hypothyreose. Det vil sige, at: der allerede er tegn på autoimmun sygdom, Hashimotos, og stofskiftet er begyndt at ændre sig. Men skjoldbruskkirtlen fungerer endnu ikke helt dårligt nok til, at patienten nødvendigvis er i behandling.
Det er altså et forsøg på at gribe ind, før skaden er sket.
Hashimotos og tarmen
I de senere år er der kommet mere forskning i tarmfloraens betydning for immunforsvaret. Flere studier tyder på, at mennesker med Hashimotos ofte har en anderledes sammensætning af tarmbakterier end raske personer.
Hos mennesker med Hashimotos har man fundet tegn på færre af tarmens gavnlige bakterier og flere bakterier, der kan forbindes med inflammation.
Det er ikke det samme som, at forskerne allerede ved, at tarmen er årsagen til Hashimotos. Det ved man ikke. Men det er nok til, at man nu undersøger, om en ændring af tarmfloraen kan påvirke sygdommens udvikling. Og det er dét, IMITHOT-studiet handler om.
Hvad gør forskerne helt konkret?
Forskerne bruger behandling, der hedder fækal mikrobiota-transplantation, også kaldet FMT. Altså transplantation af afføring. Det betyder, at man overfører tarmbakterier fra en rask donor til en patient.
Formålet er at ændre sammensætningen af bakterier i patientens tarm, og metoden bruges allerede i andre sammenhænge, især ved visse alvorlige tarminfektioner.
Når det gælder autoimmune sygdomme som fx Hashimotos THyreoiditis, er det stadig eksperimentel forskning. I studiet får nogle deltagere bakterier fra en rask donor, mens andre får en behandling baseret på deres egen afføring.
På den måde kan forskerne sammenligne grupperne.
Studiet er randomiseret, dobbeltblindet og placebokontrolleret. Det betyder kort sagt, at hverken patienter eller læger ved, hvem der får hvad, mens studiet står på. Det er sådan, man bedst undersøger, om en behandling faktisk virker.
Det er et lille studie med få deltagere. Og resultaterne er ikke klar endnu. Så der ikke en løsning er lige om hjørnet.
Men man har lov at håbe – for sine børn og børnebørns skyld!
