Verdenskendt professor: Derfor skal du selv vælge din stofskiftemedicin

Dr. Antonio C. Bianco
“Vi har ingen evidens for, at det skader”
Topforsker forsvarer T3 og Thyroid og mener, at patienten skal skal kunne vælge sin medicin.

Af Helle Sydendal

Patienter med lavt stofskifte bør selv have indflydelse på, hvilken medicin de behandles med. Det var det klare budskab fra den internationalt anerkendte forsker og læge Antonio C. Bianco, da jeg spurgte ham, hvorfor han igen og igen fremhæver betydningen af fælles beslutningstagning mellem læge og patient.

Jeg havde netop hørt hans oplæg ved et lægesymposium arrangeret af Danish Diabetes and Endocrine Academy i november 2026.

Læger bør præsentere de forskellige behandlingsmuligheder, der findes

I salen sad danske læger. Tiden var knap. Jeg fik det sidste spørgsmål.

”Du skriver meget om fælles beslutningstagning mellem patient og læge. Hvorfor er det så vigtigt?”

”Det er vigtigt, fordi vi ikke har konsensus om, hvordan vi skal behandle patienter med hypothyreose. Derfor mener jeg, at vi læger bør præsentere de forskellige behandlingsmuligheder, der findes, og fortælle om fordele og risici ved hver enkelt behandling,” sagde Antonio Bianco.

”Men gør vi det? Spørger han ud over forsamlingen.
”Siger vi til vores patienter, at nu vil vi behandle dig med T4-medicin, men du skal bare vide, at patienter faktisk i dobbelt så høj rad foretrækker kombinationsbehandling?”

”Nej. Det fortæller vi dem ikke, vel?”

”Hvad fortæller vi dem så?” spørger Bianco og giver selv svaret: ”Åh, det med kombinationsbehandling – det skal du bare glemme. Det duer ikke. Det er lavet af gris. Det kan være skadeligt. Det kan være farligt for dig,” siger Bianco og holder en lille pause, før han fortsætter:

”Men hvad er evidensen for, at det vil skade patienten?

”Nul.”

”Der er ingen evidens, vel?”

 

Gris – Thyroid – er heller ikke farligt

Bianco fastslår, at der ikke er nogen evidens for, at kombinationsbehandling med ”gris”, som vi ofte hører Thyroid nedladende omtalt af danske læger, er skadeligt for patienten. Heller ikke kombinationsbehandling med T4 og T3.

Dr. Bianco fortsatte sit svar:

”Derfor mener jeg, at vi skal være mere åbne over for vores patienter og spørge dem: Vil du vælge standardbehandlingen, det er T4-medicin (fx Eltroxin), som bruges af millioner af patienter? Det er stort set alle, der får den type medicin.”

”Fint, hvis du vil det.
Det vil jeg støtte dig i,” ville Bianco sige til sin patient.

”Hvis patienten derimod ønsker kombinationsbehandling, fordi de fleste patienter foretrækker det, så har vi nu faktisk data, der viser, at kombinationsbehandling kan være bedre end monoterapi (med T4, red)”, siger Bianco og fortsætter:

ӯnsker du kombinationsbehandling?
Okay. Det vil jeg også støtte dig i,” ville Bianco sige til sin patient.

 

Man bør have medbestemmelse ved en kronisk sygdom

Bianco har en klar holdning til, at patienter skal have medbestemmelse, for man skal leve med lavt stofskifte et hele liv:

”Det her er en kronisk sygdom. Patienter skal være en del af beslutningen om, hvordan den kroniske sygdom skal behandles.”

”Hvis patienterne ikke bryder sig om den beslutning, lægen træffer, er det sandsynligt, at de ikke vil følge behandlingen. Og så falder det hele fra hinanden.”

”Derfor er vi nødt til at have patienterne med om bord,” fastslår Bianco.

Han forklarer, at sådan gør man også ved andre sygdomme: ”Den tilgang er helt almindelig ved andre kroniske sygdomme. Hvordan behandler vi fx forhøjet blodtryk? Der er også flere måder at behandle det på.”

Derefter sagde jeg TAK.

Tilhørerne klappede.
Bianco var færdig med sit oplæg.

 

…………………………………………………………………………..

Heldigvis mødte jeg ham kort tid efter til en 45 minutters lang snak.

Læs mere om det her på siden en af de kommende dage.

 

Læs mere om mit møde med Dr. Bianco:

45 minutter med en verdenskendt topforsker inden for behandling af lavt stofskifte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


*