45 minutter med Professor Antonio C. Bianco
Et møde med den internationalt kendte topforsker, Dr. Antonio Bianco, manden, der baner vejen for en bedre behandling af lavt stofskifte.
Af Helle Sydendal
Der findes mennesker, man føler, man kender lidt på forhånd. Ikke fordi man har mødt dem, men fordi man i årevis har fulgt deres arbejde. Sådan har jeg haft det med Professor Dr. Antonio C. Bianco. Og sådan tror jeg, at mange andre stofskifteforkæmpere rundt om i verden har det.
Han er heller ikke hvem som helst.
Antonio C. Bianco, MD, PhD, er:
- dekan for John Sealy School of Medicine ved University of Texas Medical Branch (UTMB) i Texas
- internationalt anerkendt forsker i behandling af lavt stofskifte, T3 og deodinaser
- tidligere præsident for American Thyroid Association (2016–2017), hvor han stod i spidsen for det førende faglige selskab for skjoldbruskkirtelspecialister i USA
Jeg mødte Dr. Bianco i forbindelse med et symposium for læger, afholdt af Danish Diabetes and Endocrine Academy i november 2025.
Dr. Bianco var en af oplægsholderne, og det var det indlæg, der var interessant for mig. Der også var patienter til stede, repræsentanter fra Stofskifteforeningen – og mig.
En læge, der lytter til patienter
Efter hans oplæg havde jeg aftalt at møde til en snak. I 45 minutter talte jeg med Bianco. Det gjorde et stort indtryk at møde ham ansigt til ansigt.
Jeg fik indtrykket af en læge, der virkelig vil sine patienter det bedste, og som mener, at man som læge skal tage patienternes mening alvorligt. Et indtryk, der faktisk bare bekræftede det, jeg allerede havde fornemmet gennem årene:
Dr. Bianco siger igen og igen noget, der burde være helt grundlæggende – men som jeg synes, alt for ofte glemmes:
Læger skal lytte til deres patienter.
Bianco har gennem 40 – 45 år særligt har forsket i, hvordan T4 omdannes til det aktive hormon T3 via deiodinaser – og hvordan denne regulering påvirker behandling og forståelse af lavt stofskifte.
Omfattende forskning, som vender helt op og ned på det behandlingsregime for lavt stofskifte, som vi kender i Danmark.
Der er ingen tvivl om, at Biancos forskning vil komme stofskiftepatienter tilgode.
Spørgsmålet er hvornår?
Kort fortalt viser, Biancos forskning bl.a.:
- at de fleste patienter foretrækker kombinationsbehandling med Thyroid eller T4/T3
- at patienter, der behandles med Thyroid og T4/t3 lever længere og lavere risiko for at udvikle demens
Hvornår kan det mærkes i konsultationen, i mødet med lægen og i den behandling, vi tilbydes herhjemme?
Bliver det i vores generation?
Det håber jeg, og det kæmper jeg for.
Mit håb er, at danske endokrinologer vil tage den internationale forskning til sig – og markant ændre den holdning, mange stadig møder patienter med lavt stofskifte med.
Følg med, når jeg i løbet af ugen skriver
om mit interview med Dr. Antonio Bianco.
Jeg talte med Dr. Bianco i 45 minutter. Det kommer der flere artikler ud af, læs dem her: