SKRIV UNDER: Støt borgerforslaget om genindførsel af blodprøven frit T3

Genindfør muligheden for, at læger kan bestille blodprøven frit T3 i Region Sjælland.
Bor du i region Sjælland – så skriv under på forslaget. Bor du uden for Region Sjælland, så lavt evt. dit eget borgerforslag i din egen region. 

 

”100 stemmer. Mere kræves ikke, før politikerne i Region Sjælland tager et borgerforslag op til diskussion.”
Det var min ven Kim Nielsen, blandt venner og kolleger kaldet Kim Kok, der ringede til mig og fortalte det. Han fortsatte:
”Det er en ny strategi, fordi politikerne gerne vil inddrage borgerne mere. Kan vi ikke bruge det til noget?”

Vi fik en lang snak den dag i august. Og så kom ideen:
”Vi vil have politikerne til at diskutere genindførelsen af blodprøven frit T3.”

Frit T3 afskaffet i 2018

Blodprøven, fritT3, blev afskaffet i 2018. Den officielle begrundelse lød, at analysen ikke opfyldte de krav til præcision, der kræves i patientbehandling.

Hmm, tænkte Kim og jeg: Kan det virkelig passe, at man ikke kan tage en frit T3-blodprøve i Danmark?

Blodprøven bruges jo i internationale forskningsprojekter, og udenlandske forskere regner den som en vigtig markør. Vores egen læge i Belgien bruger den også – hver gang vi får taget blodprøver. Vi er begge i behandling med Thyroid, der indeholder det aktive stofskiftehormon T3. Derfor er det afgørende for lægen at kunne måle frit T3.

Hvis laboratorier i Belgien og andre lande kan udføre prøven, hvorfor kan man så ikke i Danmark?
Ville det ikke være mere oplagt at skaffe bedre udstyr end blot at afskaffe blodprøven?

 

Et af verdens bedste sundhedsvæsener

Vi bor jo i Danmark, ikke?
Et land med et af verdens bedste sundhedsvæsener – eller hvad?

👉 SKRIV UNDER: Hjælp med at få frit T3 tilbage.
Bor du i Region Sjælland, så skriv under på vores borgerforslag:
https://mitborgerforslag.dk/da-DK/ideas/lavt-stofskifte-genindfor-muligheden-for-at-laeger-kan-bestille-blodproven-triiodthyronin-frit-fritt3

Og få gerne din familie til at skrive under også – fortæl dem, hvor vigtig denne blodprøve kan være for os med lavt stofskifte.

___________________

Hvorfor frit T3 er vigtigt?

Frit T3 er vigtig, både når man behandles med T3-medicin (Liothyronin eller Thyroid) og med T4-medicin (fx Eltroxin).

Forskningen viser, at patienter på standardbehandling med T4 ofte har for lavt T3 og for højt T4 – hvilket kan være en forklaring på, at de ikke trives på deres medicin.

___________________

Læs mere i Nu er det din tur

Forskningen om, at mange patienter foretrækker og trives bedre ved behandling med Thyroid eller Liothyronin er massic. Det sætter jeg fokus på i min nye bog, Nu Er Det Din Tur, hvor du kan læse meget mere om forskningen i T4 og T3.

Du får også hele Kim Nielsens historie: Hvordan han i årevis blev fejlbehandlet med T4-medicin i Danmark, men langsomt fik sin sundhed tilbage, da han opsøgte en udenlandsk læge og kom i behandling med T3-medicin, Thyroid.

  • Mange har fået det bedre ved behandling med Thyroid eller Liothyronin.
  • Mange har det ikke godt på standardbehandling, og mange har blodprøver, som viser lavt T3 og højt T4.

 

Bor du i en anden region?

Hvis du bor i en anden region, hvor fritT3 også er afskaffet, så kan du jo lade sig inspirere til at lave et borgerforslag om, at få blodprøven genindført.

Det vil kun være godt, at der også sættes fokus på dette i andre områder af Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


*