Er der flere fejl ved Thyroid end ved andre typer af medicin?

Er Thyroid farligt

Hvor ofte har vi ikke hørt myten om, at Thyroid er gammeldags medicin, og at indholdet kan variere fra tablet til tablet?

Men er der fagligt belæg for den sejlivede påstand?

Det spurgte jeg apoteker Kristian Østergaard Nielsen om, da jeg som næstforperson i Stofskifteforeningen besøgte Glostrup Apotek sammen med forperson Julie Davey Lund. Hele artiklen om besøget kan læses på Stofskifteforeningens website.

Tekst og foto af Helle Sydendal

Glostrup Apotek fremstiller Thyroid magistrelt. Som patienter hører vi ofte, at Thyroid er gammeldags, og at der kan være varierende dosis i tabletterne. Derfor spørger vi Kristian Østergaard direkte, om der oftere er variationer eller fejl i Thyroid end i andre typer medicin. Det afviser han.

“Det vil jeg ikke sige, at der er,” siger han og forklarer, at produktionen skal leve op til de samme fastsatte rammer og frigivelseskriterier som andre tabletproduktioner.

Han forklarer også, at Thyroid ikke er det enkleste lægemiddel at analysere. Tværtimod. Thyroid-råvaren indeholder både T3 og T4 i små mængder, og det gør analysen mere kompleks end ved lægemidler med ét aktivt stof.

Men ifølge Kristian ændrer det ikke ved det centrale: Der er ikke lempeligere krav, fordi medicinen er kompliceret eller er magistrelt fremstillet. Tabletterne må først frigives til patienterne, når de lever op til de fastsatte krav.

Med andre ord: Bekymringen for, at Thyroid eller Liothyronin skulle have flere dosisfejl end andre lægemidler, bliver ikke bekræftet.

 

Læs hele interviewet med apoteker Kristian Østergaard på Stofskifteforeningen side:

På Glostrup Apotek produceres Thyroid og Liothyronin

Magistrel medicin bruuges til mange sygdomme

 

Er Thyroid farligt

Apoteker Kristian Østergaard Nielsen fortæller om den omfattende kontrol, analyse og dokumentation, der skal sikre et ensartet indhold i Thyroid-tabletterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*