Hvorfor får nogle det ikke godt på T4-medicin?
Svensk forskning: Da jeg sidste år læste om, at en svensk forsker, Stefan Sjöberg, var ved at undersøge T3 i spinalvæsken, blev jeg nysgerrig efter at finde ud af, hvordan han var kommet på at undersøge netop det. Og nysgerrig på hvilke tanker, han gjorde sig omkring opdagelsen. Derfor fik jeg arrangeret et møde med endokrinologen, der arbejder som docent på Karolinska Institutet, er sektionsansvarlig overlæge i Halmstad og ordfører for Svenska Endokrinologföreningen.
Jeg tog til Sverige sammen med min mand, Palle. Han er efterhånden lige så nysgerrig som jeg, når det gælder at få mere viden om forskning inden for lavt stofskifte.
Stefan Sjöberg viste sig at være en meget behagelig og meget opmærksom læge. Jeg følte, at han kiggede interesseret på mit ansigt og hals og spurgte ind til mit helbred og den behandling, jeg får. Han kendte en del til mig i forvejen, for han havde netop læst min bog.
Den svenske endokrinolog Stefan Söberg undrede sig over, hvorfor han mødte patienter, som var triste og ikke havde det godt, når blodprøverne ellers så flotte ud. Det forsker han i i dag for at finde en forklaring på.
Lavt stofskifte er en svær diagnose
Det første, Stefan Sjöberg slog fast, var, at Hypothyreose (lavt stofskifte) er en svær diagnose – især subklinisk (altså den indledende fase af sygdommen). Før i tiden brugte man jo kun de kliniske indikationer, fortalte han – altså man så på, hvordan folk havde det – i stedet for at kigge på blodprøver.
– I dag bruger man TSH. Men man skal huske, at det kun er en indirekte indikator. Hvis man har mistanke om, at en patient har hypothyreose, bør man også undersøge stofskiftehormonerne. Desuden bør man altid tage de kliniske indikationer med i vurderingen – det er det vigtigste, siger den svenske endokrinolog.
Men han mener stadig, at hypothyreose er en svær diagnose at stille, for sygdommen kommer snigende over flere år.
– Derfor vænner folk sig ofte til at have det dårligt, og derfor sætter de ikke deres symptomer i forbindelse med lavt stofskifte, siger Stefan Sjöberg. Det er så let at tolke alting som en naturlig følge af, at man bliver ældre – eller at man har travlt med børn, hus og karriere.
Patienter kan godt være syge, selv om blodprøverne er normale
Da jeg mødte Stefan Sjöberg, gennemgik han sin forskning for os og på spørgsmålet om, hvordan han var kommet på at undersøge indholdet af T3 i spinalvæsken, var svaret:
– Fordi jeg undrede mig over, at jeg ind i mellem støder på patienter, der har fået normale tal på T4-behandling, men som stadig har symptomer på lavt stofskifte.
Stefan Sjöberg fortalte, at han plejer at vise to billeder, når han skal forklare situationen ved sine foredrag. Dette billede fandt han frem på sin computer og viste os. Det viste en glad og tilfreds læge, der sad med nogle papirer i hånden (blodprøvesvarene), og ved siden af sad en trist og syg patient. Lægen var glad, fordi blodprøverne så fine ud – patienten var ked af det, for hun havde det ikke godt.
Denne situation kender Stefan Sjöberg godt.
– Som læge forventer man jo at møde en tilfreds og rask patient, når tallene i blodprøven er fine. Men ind i mellem møder jeg patienter, der er kede af det og stadig er syge, selv om deres tal er normale. Det har undret og frustreret mig, sagde Stefan Sjöberg, og det har været en af årsagerne til, at forskningen er sat i gang.
– Vi vil gerne finde ud af, hvad det er, der gør forskellen mellem dem, der responderer på T4, og dem der tilsyneladende ikke gør, siger Stefan Sjöberg. Vi prøver at undersøge så mange faktorer som muligt – vi vil også lave gentest.
T3 i behandlingen af patienter med lavt stofskifte
Til spørgsmålet om han selv behandler med kombinationsbehandling, T3/T4, svarede Stefan Sjöberg, at det gør han nogle gange, når T4-behandling ikke giver de ønskede resultater. Og hans erfaring er, at patienter, der reagerer på T3, reagerer særdeles kraftigt. Dosis ligger i almindelighed på 10 mikrogram T3.
– Det er bestemt værd at prøve T3, hvis ikke patienten får det godt på T4 alene. Man får en meget umiddelbar effekt, siger Stefan Sjöberg. – Og hvis det ikke virker, kan man jo stoppe igen.
Om farligheden af T3 svarer Stefan Sjöberg: – T3 er jo som anden medicin farlig, hvis den overdoseres. Sådan er det jo.
Til spørgsmålet om, han nogle gange anvender Thyreoid-behandling, var svaret nej. Han har aldrig udskrevet Thyroid, for, som han siger, så bedriver de forskning og vil gerne arbejde systematisk. De prøver sig ikke frem.
Forskning tager tid
Den svenske forsker Stefan Sjöberg og hans kolleger undersøger om behandling med T4 får niveauet af T3 til at stige i spinalvæsken (hjernevæsken). Hans foreløbige forskning viser, at T3-niveauet i spinalvæsken tilsyneladende ikke stiger, når man tilfører T4 – fx som Eltroxin. Under forsøget steg T4 i blodet som forventet. Det samme gjorde T4 i spinalvæsken – som forventet. T3 derimod steg i blodet, men var uændret i spinalvæsken.
Studiet var et såkaldt pilotstudie – et forstudie med kun 9 deltagere, men resultatet svarer til det, man tidligere har fundet i rotter. Stefan Sjöberg og hans kolleger er nu i gang med at sætte en større og meget grundig undersøgelse i gang. Men som han siger:
– Forskning tager lang tid. Så det varer længe, inden man vil se resultaterne af denne forskning.
