Kan Vitamin D hjælpe på Hashimotos?

Kan Vitamin D Være Nøglen til Bekæmpelse af Hashimotos Thyroiditis?

Ny forskning har kastet lys over en mulig sammenhæng mellem vitamin D-tilskud og reduktion i antistoffer ved Hashimotos thyroiditis.

Hashimotos er en tilstand, hvor kroppens eget immunsystem angriber skjoldbruskkirtlen, hvilket ofte fører til nedsat produktion af stofskiftehormoner. Faktisk er Hashimotos den hyppigste årsag til lavt stofskifte.

Interessen for vitamin D’s potentielle rolle i behandlingen af Hashimotos steget i de senere år, især da det er blevet kendt, at vitamin D kan have antiinflammatoriske og immunregulerende egenskaber.

D-vitamin til 100 patienter med hashimotos

Forskerne gik et skridt videre ved at teste denne teori i praksis. De gennemførte et studie med 100 patienter, der alle nyligt var blevet diagnosticeret med både Hashimotos thyroiditis og vitamin D-mangel. Deltagerne blev delt op i to grupper: en gruppe fik vitamin D-tilskud, mens den anden gruppe fungerede som kontrolgruppe og fik et placebo.

Resultaterne var gode: Efter otte ugers behandling viste den gruppe, der modtog vitamin D-tilskud, en betydelig reduktion i anti-TPO-antistofniveauer (et mål for sygdomsaktiviteten ved Hashimotos thyroiditis) sammenlignet med placebo-gruppen.

Gruppen fik 60.000 IE vitamin D ugentligt.

Også TSH var lavere i gruppen, der fik D-vitamin end hos dem, der fik placebo.

 

Vi må krydser fingre for mere forskning i D-vitamin

Disse resultater kan give håb for de mange, der lider af Hashimotos, og det tyder på, at vitamin D-tilskud kan være en effektiv supplerende behandling, især for dem med vitamin D-mangel.

Men forskerne advarer dog om, at mens disse foreløbige resultater er lovende, er der stadig behov for mere forskning, før man kan drage endelige konklusioner.

 

 

Kilde: Bhakat B, Pal J, Das S, Charaborty SK, SircarMedical NR, Kolkata, RGKar, NorthBengal, Siliguri. A Prospective Study to Evaluate the Possible Role of Cholecalciferol Supplementation on Autoimmunity in Hashimoto’s Thyroiditis. J Assoc Physicians India. 2023 Jan;71(1):1. PMID: 37116030.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


*