Jeg tror min kusine eller kollega har lavt stofskifte. Skal jeg sige noget?

Hvis du selv har lavt stofskifte, kender du symptomerne. Derfor er det lettere at spotte andre, der også er ramt. Men hvad gør du, hvis din kusine, veninde eller kollega ser ud til at have fået lavt stofskifte? Skal man sige noget? Bliver de sure? Eller lader du dem selv finde ud af det – for man skal jo ikke blande sig…

Jeg kender symptomerne på lavt stofskifte. For jeg har det selv – og jeg har været hårdt ramt, inden jeg fik den rette behandling. Derfor kender jeg jo symptomerne til hudløshed, og det sker faktisk ret ofte, at jeg ser mennesker, som jeg mistænker for at have lavt stofskifte.

Jeg har også brændt nallerne flere gange ved at sige til disse mennesker, at de nok skulle blive tjekket hos lægen. Flere gange har jeg fået en skideballe med budskabet om, at jeg ikke skal blande mig.

Men skal man bare holde sin mund og lade personen selv finde ud af det?

Nææ, det synes jeg ikke. Spørgsmålet er, hvordan man får det sagt? Og jeg har hen ad vejen lært at gå lidt mere forsigtigt til værks, og det har jeg haft bedre held med.

 

Hvordan siger man det?

Men hvordan får man det så sagt? Kommer man bare på besøg en dag, og det første man siger, efter at være kommet inden for døren, har smidt skoene og taget jakken af, er: “Jeg har tænkt på, at du måske har lavt stofskifte, for du er altid så træt, og du er også noget opsvulmet om halsen. Jeg synes, at du skal gå til lægen.”

Nej, ikke sådan. Det har jeg lært.

I stedet kan man vente på det rette tidspunkt. For hvis personen har symptomer, vil hun nok fortælle dig om det på et tidspunkt, når I fx sidder over en kop the eller kaffe.

Måske siger hun:

• Jeg er altid så træt …
• Jeg falder altid i søvn, når jeg ser film … – Jeg orker ikke at …
• Jeg følger denne her slankekur, men jeg taber mig ikke ….
• Jeg træner og træner, men jeg opnår intet ……

Osv.

Kommer der en eller flere af disse udtalelser, så er det det rette tidspunkt, at foreslå, en test for lavt stofskifte.

Du kan evt. sige:

• Når du fortæller mig, at du har det sådan, så kan det være et tegn på, at du har lavt stofskifte.
• Det, er der rigtig mange, der har uden at vide det. Men det er let at blive undersøgt, det kræver bare en blodprøve – tal med din læge om det.

Og fortsæt:

• Det er jo ikke sikkert, at du har lavt stofskifte, men det skader da ikke at blive tjekket. Og hvis du har, så betyder det, at du mangler nogle hormoner. Men du få tilført disse hormoner som piller. No big deal.
• Det er da værd at få undersøgt – om ikke andet, så kan det da udelukkes, at det er lavt stofskifte, der er årsag til din træthed. Og når du går til lægen, vil hun sikkert også foreslå, at du bliver tjekket for D-vitamin mangel osv. Så, der er alt at vinde og intet at tabe.

Hvis det er til et familiemedlem, kan du fortsætte med:

• Jeg har jo selv lavt stofskifte, og det er meget arveligt. Så når vi er i familie, er der større risiko for, at du også har det.

 

Held og lykke! Det er jo af et godt hjerte, at man vil gøre opmærksom på, at man tror, at veninden, kusinen eller kollegaen har fået lavt stofskifte.

 

Du kan udbytte “veninde” med “ven” – for selvom det er langt flest kvinder, der rammes af lavt stofskifte, rammer sygdommen også mænd.