Velkommen til min blog om lavt stofskifte

Helle Sydendal
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

Desværre er det langt fra alle, der lige som jeg, føler sig raske, når de er i behandling for lavt stofskifte. Det skal der laves om på – der er brug for langt mere viden og fokus på denne sygdom, som rammer rigtig mange – især kvinder.

Velkommen til min blog om lavt stofskifte. Jeg hedder Helle Sydendal og er forfatter til bogen, Få livet tilbage – en bog om lavt stofskifte – og jeg har selv lavt stofskifte og HashimotosHerinde får du mine uforbeholdne holdninger og meninger om diagnosticering og behandling af lavt stofskifte.

 

Lidt om mig:

  • Journalist, foredragsholder og forfatter
  • 49 år
  • Gift, mor til to drenge
  • Diagnosticeret med Hashimotos Thyreoiditis og lavt stofskifte.

“Jeg skal have tilskud af stofskiftehormoner resten af mit liv,
for min skjoldbruskkirtel virker ikke”.

Der gik mange år, før min læge fandt ud af, at jeg var syg, selvom jeg gik til lægen igen og igen med symptomer som fx, ekstrem træthed og overvægt. Da jeg efter flere år havde taget på fra 58 kg til 80 kg, blev det langt om længe opdaget, at jeg havde fået lavt stofskifte som følge f den autoimmune sygdom, Hashimotos Thyreoiditis.

Endelig efter flere år blev sat i behandling, men desværre fik jeg det ikke bedre. Alligevel sagde lægerne, at jeg var velbehandlet.

På billede til venstre har jeg været i behandling med Eltroxin i 2 år. Jeg havde det virkelig skidt, men de endokrinologer, der stod for min behandling dengang, sagde, at jeg var velbehandlet.

På billedet til højre har jeg skiftet endokrinolog, og jeg er kommet i kombinationsbehandling med T4/T3. Det ændrede mit liv.

2009-2013

Jeg har aldrig før læst om sygdomme
Egentlig har jeg aldrig syntes, at man selv skal google sygdomme og i det hele taget interessere sig for, hvad man fejler. Det har man jo lægen til. Jeg har altid tænkt, at man kunne bliv mere forvirret og bange, ved at læse om sygdomme, så det har jeg holdt mig fra.
Men da jeg i flere år fik at vide af den speciallæge, som stod for min behandling af lavt stofskifte, at “mine blodprøver var fine og at, jeg havde det godt”, så kom der andre boller på suppen.
Jeg begyndte selv at læse om min sygdom. Og jeg gik grundigt til værks. Jeg læse forskning.

Jeg er ikke den eneste
Jeg fandt frem til, at jeg ikke var den eneste patient, der ikke havde det godt på trods af “flotte” blodprøver. Og jeg fandt ud af, at der kunne der være en årsag til.
Efter flere lægeskift har jeg nu i dag en læge, som sørger for at jeg lever et helt normalt liv – uden overhovedet at føle mig syg.

Husk – at du kan få det godt igen
Du kan også få det godt igen, selvom du har lavt stofskifte. Måske går det lettere for dig end for mig, det gør det heldigvis for mange.

Og du behøver ikke at bruge flere år på at søge information, som jeg gjorde.
For jeg har samlet det hele min bog, Få livet tilbage – en bog om lavt stofskifte.

 

MVH Helle

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone