Vi er så forskellige – og nogle trives altså ikke på Eltroxin

Det kan være svært for familien at forstå, at dine symptomer ikke er gået væk, når du modtager behandling for lavt stofskifte. Måske trives mostre eller andre familiemedlemmer fint på standardmedicinen, og derfor kan det være mærkværdigt for dem, at høre på, at du ikke har det godt.

Men selvom det er “mange”, der ikke har symptomer, når de behandles med Eltroxin eller Euthyrox – så må resten ikke glemmes. Den gruppe af patienter, der ikke får det godt på Eltroxin og Euthyrox, må ikke glemmes. De skal også behandles bedst muligt.

 

Når man læser indlæg på denne blog og andre lignede sider, kan man let få det indtryk, at alle med lavt stofskifte har massive problemer med fx at få den rigtige behandling. At de fleste oplever voldsomme gener og bivirkninger ved deres behandling. At de fleste oplever afvisende, følelseskolde og uprofessionelle læger.

Men det er langt fra det fulde billede.

Tag ikke sorgerne på forskud
Hvis du har fået konstateret lavt stofskifte, skal du sandsynligvis have medicin resten af dit liv. Som udgangspunkt vil din læge næsten altid sætte dig i behandling med et af lægemidlerne, Eltroxin eller Euthyrox. Han vil sørge for, at du langsomt bliver trappet op i dosis for at justere dig ind. Det kan tage rigtig lang tid – måneder – før den rette dosering er fundet.

Men langt de fleste (80-90 %) af dem, der kommer i behandling for lavt stofskifte, trives godt med deres behandling. De kommer videre med deres liv, og de tænker ikke særlig ofte over, at de faktisk har en kronisk sygdom.

Så tag ikke sorgerne på forskud – sandsynligheden taler for, at du
nok skal få det godt på standardbehandlingen.

 

Resten
Det siger sig selv, at når langt de fleste får det godt på standardbehandlingen, så er det den, lægerne som udgangspunkt vælger. Men hvad med de 10-20 % der ikke får det godt? Hvad med dem? I Danmark er det ca. 10.000-20.000 mennesker.

Det er som regel dem, man finder i Facebook-grupperne. De oplever nemlig ofte, at de ikke bliver tilbudt anden behandling. De får ofte at vide, at de må lære at leve med de ofte voldsomme gener og bivirkninger, de har i forbindelse med deres sygdom. En del oplever, at deres sygdom tilskrives psykiske lidelser.  Mange ender med at måtte forlade arbejdsmarkedet og i stedet modtage førtidspension.

 

Jeg tilhører ”resten”
Jeg var selv en af dem, der ikke fik det godt på Eltroxin, selv efter flere år i behandling hos forskellige eksperter. Først da jeg fandt ud af, at der faktisk fandtes andre typer medicin og læger, som havde forstand på det, fik jeg det godt – rigtig godt endda.

Det er bl.a. den viden om andre typer behandling, jeg deler her i min blog og på min Facebookside: www.facebook.com/lavtstofskifte

Vi har ret til information om, hvilke typer af medicin, der findes
Jeg mener bestemt ikke, at alle skal have den samme type behandling som mig.

Men jeg mener, at alle har ret til at vide, at der faktisk findes flere typer medicin på markedet.

Jeg mener også, at alle har ret til at prøve en anden type behandling end standardbehandlingen, hvis de fortsat har symptomer.
Sådan er det desværre ikke altid.

 

Jeg mener ikke, at læge må give op, før alle muligheder er prøvet

Det har jeg et godt eksempel på.

Jeg kender jeg en kvinde, der i dag er på førtidspension. Hun fik det ikke godt af at blive sat i behandling med Eltroxin. Hun var ikke i stand til at passe et arbejde, og hun havde en elendig livskvalitet i det hele taget.

Hendes læge afskrev hende. Eltroxin hjalp hende ikke, selvom TSH lå i normalområdet. Der blev søgt en førtidspension. Den fik hun. Men det var ikke  lykken.

Efter denne kvinde læste min bog, Få livet tilbage, fattede hun mod igen. Hun konsulterede en privatlæge og kom på Thyroid-behandling.

I dag har hun det godt, Rigtig godt. Udover det knæk, som selvtilliden fik, da hun måtte forlade arbejdsmarkedet, blev forladt af sin mand, og mistede kontakten til børnene. De var trætte af, at hun altid lå på sofaen og ikke interesserede sig for dem.

Det, kommer hun aldrig over igen.

Men ellers har hun det godt. Hun fryser ikke længere hele tiden, hun har ikke ondt i hele kroppen, hun har tabt 30 kg, og hun kan huske igen. Og måske på et tidspunkt, bliver hun klar til at stå frem med sin historie. Det er hun ikke endnu. Men jeg kender hende.