Stofskiftepatienter har dobbelt så stor risiko for at få grøn stær

Grøn stør og lavt stofskifte

Grøn stær er den anden mest udbredte års til blindhed i verden – og det rammer hyppigst kvinder, og patienter med stofskiftesygdom har en større risiko end andre.

Der er foretaget en lang række undersøgelser om sammenhængen mellem lavt stofskifte og grøn stær. Mange udenlandske studier viser, at der er en sammenhæng der.

20% af patienter med grøn stær havde lavt stofskifte

Ifølge et amerikansk studie fra UCLA, som en af USA førende forskere inden for øjensygdomme, professor Anne Coleman står bag, er der en klar sammenhæng mellem stofskiftesygdom og grøn stær. Det gælder både lavt og højt stofskifte.

I studiet indgik 250.000 patienter med grøn stær. Det viste sig, at 20 % af disse havde lavt stofskifte – og at 1 % af disse havde højt stofskifte.

Konklusionen i studiet var, at risikoen for at få grøn stær er øget med 12 %, hvad enten du har højt eller lavt stofskifte. At der er langt flere i gruppen har lavt stofskifte, skyldes, at der er langt flere tilfælde af lavt stofskifte end af højt stofskifte.

I 2010 viste et studie fra Taipei Medical University, Taiwan en mere en fordoblet risiko for grøn stær, hvis man har lavt stofskifte.

Et tredje studie der blev offentliggjort i British Journal of Ophthalmology i 2008 viser, at patienter med grøn stær har 38 % højere risiko for at have en stofskiftesygdom end andre.

Vær opmærksom på forandringer i dine øjne

Andre studier har ikke kunne påvise sammenhængen. Men sådan er det med forskning – resultatet afhænger af, hvordan studiet er sat sammen.

Jeg synes i hvert fald, at det er vigtigt, at patienter med stofskiftesygdom er opmærksomme på, at de kan have en øget risiko for at få grøn stær. For når man først har grøn stær, er der ingen vej tilbage. De synsnerver, der er ødelagt, kan ikkekomme tilbage – men heldigvis kan øjenlægerne ofte behandle patienter, så udviklingen enten går i stå – eller i hvert fald går langsommere.

Når det gælder patienter med lavt stofskifte, så har forskningen faktisk også vist at den rette behandling for stofskiftesygdommen, også virker på udviklingen af grøn stær.

Vi med lavt stofskifte har en øget risiko for at udvikle grøn stær – om det er en fordobling, eller en øget risiko på 12 % – det er egentlig lige meget.

Hovedsagen er, at du holder øje med dit syn, og oplever du skygger eller andet, der generer dig, så kom til øjenlæge hurtigst muligt.

En anden ting, der er vigtig, er, at hvis du blive sat i behandling, så skal du huske at dryppe øjnene hver dag. Det kan være svært at huske.

 

 

Helle Sydendal

Der er ingenting at se på mit øje – udefra.
Men jeg har selv fået konstateret grøn stær
– årsagen er sandsynligvis mit lange forløb med ubehandlet lavt stofskifte.
Læs min historie om grøn stær her.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


*