Personlig medicin – ja tak!
Medicin virker ikke ens på patienter, det ved forskerne i dag. Men i fremtiden behøver patienter ikke at prøve mange forskellige medicintyper, før man rammer det rigtige. Det vil nemlig være muligt på forhånd at vide, hvilken medicin, der er den rette for den enkelte. Det kan man få viden om ved at kigge nærmere på det enkelte menneskes gener. Det var emnet for konferencen Personlig Medicin, som Regionerne afholdte i går i København.
I fremtiden skal patienter have en målrettet personlig medicinering. En medicinering, der sikrer det enkelte menneske den optimale behandling fra starten – såkaldt ”Personlig medicin”.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, hvis man selv er en af dem, der får medicin, men ikke synes, at den virker.
I går var et par hundrede mennesker fra Region Sjælland, læger, forskere, andet fagpersonale, politikeren og repræsentanter fra patientforeninger samlet til konferencen, Personlig Medicin.
Formanden for Regionerne, Bent Hansen, indledte konferencen med at sige: – Målet er, at kunne gøre noget for de patienter, som ikke får den effekt af medicinen, som man ønsker.
Formålet med personlig medicin er altså at udvikle medicin, som tilpasses det enkelte menneske i stedet for som nu, hvor man skyder med spredehagl i form af standardiseret medicin.
Indtil videre er der i sær fokus på, at målrette behandling af fx kræft og gigt. Inden for fx brystkræft ved man, at der kun er 30 % af de syge, der reagerer positivt på en særlig type medicin. Ved at genteste patienter, kan man få viden om, hvem der tilhører gruppen på de 30 % og derfor skal startes på netop den type medicin.
Der er mange fordele ved at kende genomet på den enkelte menneske, man der kan også være ulemper. På konferencen blev de mange etiske overvejelser diskuteret: – Skal hele befolkningen gentestes? – og hvad det kan have af konsekvenser?
Håb forude
Man kan diskutere de etiske fordele og ulemper. Men en ting er sikker; hvis kan man få en medicin, der virker fra starten, så er det klart at foretrække.
Mit håb er, at personlig medicin også bliver en mulighed for patienter med lavt stofskifte. I dag ved man, at op til 20 % af disse patienter ikke får det godt, selvom de sættes i behandling.
Jeg tilhører selv denne gruppe, og for mit eget vedkommende ville ”personlig medicin” have betydet, at jeg kunne have sluppet for at gå i årevis med overvægt, ekstrem træthed, ondt i led og muskler og med manglende intellektuelle evner, fordi den gænge behandling med Eltroxin ikke virkede på mig. Faktisk blev jeg mere og mere syg i løbet af de år, jeg fik denne type medicin.
For mig var det lykken at skifte til en læge, som gav mig en anden behandling – kombinationsbehandling med T4 og T3. For andre patienter er løsningen at få en kombinationsbehandling med NDT (natural desicated thyroid – naturligt tørret skjoldbruskkirtelhormon).
Tænk, hvis jeg havde kunnet få denne medicin fra starten af. Så havde jeg sluppet for mange, mange gener – og måske havde jeg heller ikke fået grøn stær på min venstre øje. Forklaringen på denne sygdom er nemlig ifølge min øjenlæge sandsynligvis, at jeg i mange år var ubehandlet og senere underbehandlet for lavt stofskifte.
Vi er der ikke endnu
Konferencen fokuserede netop på, at man skal give den rette medicin til patienten fra starten. På kræftområdet, er man nået et stykke vej. Men der er vi slet ikke endnu, når det gælder lavt stofskifte.
Men der foregår faktisk forskning på området, bl.a. ved man i dag, at der fx kan være genvariationer i deodinase 2 – dvs. den måde patienterne omdanner T4 til T3 på celleplan. Denne forskning foregår i Miami i Florida, og som en af foredragsholderne, Klinikchef, professor dr.med., formand for Grundforskningfonden, Liselotte Højgaard, i går sagde: ”Hent inspirationen udefra, for vi er ikke alene i verden.
Personlig medicin – ud fra symptomer
Men vi vil have personlig medicin allerede i dag – så godt det kan lade sig gøre i hvert fald. For i dag kan det ikke ske ved gentest.
Men det kan ske ved at kigge på patientens symptomer. Målet er, at symptomerne forsvinder eller i hvert fald mindskes væsentligt, når man får medicin. Gør de ikke det – selvom blodprøven måske ligger inden for referenceområdet, så er det ikke godt nok. Så må man forvente, at lægen prøver med noget andet end standard medicinen.
Mange patienter med lavt stofskifte oplever desværre, at symptomerne ikke forsvinder trods medicinering og normale blodprøver. Derfor er det vigtigt at huske på, at vi er så forskellige. Selvom man ikke i dag har mulighed for at teste generne på patienter med lavt stofskifte, så har man jo viden om, at mennesker ikke reagerer ens.
Derfor er det ikke nok, at ens blodprøve kommer inden for referenceværdierne – referenceværdierne er ret brede – og hvad der er normalt for den ene, er ikke normalt for det andet menneske.
Så selvom en gentest ikke er mulig for patienter med lavt stofskifte i dag – så kan vi vel godt forlange / forvente at lægen ser på, om medicinen virker?
Virker standard medicinen ikke, så er der jo flere typer medicin, der kan afprøves – fx T3-behandling eller naturligt tørret skjoldbruskkirtel hormon.
”Nogle patienter bliver glemt i kampen for de store sygdomme….
– Liselott Blixt (DF)”I fremtiden er patienterne i langt højere grad oplyste om deres sygdom – pga. de sociale medier.
– Lars Kongsbak, CEO Exiqon”Er sundhedsvæsenet klar til at bruge genteknologien? Nej, mange tager afstand fra det – særligt læger. Nok fordi de ikke ved, hvordan de skal bruge det.
”Lars Kongsbak, CEO Exiqon
Indlægget er også bragt hos Den Danske Hypothyreose Landsforening – www.ddhl.dk
