Myter om lavt stofskifte er svære at knuse

En af de mere sejlivede myter er, at man ikke tager på af lavt stofskifte.

Gang på gang får jeg henvendelser fra både kvinder og mænd, der mødes med påstanden om, at det ikke er stofskiftets skyld, at de er overvægtige.

De bliver betragtede som dovne og med ringe selvdisciplin, fordi de ikke er åleslanke.

Og de fleste, der er overvægtige, faktisk spiser sikkert for meget og rører sig for lidt. Men folk, der lider af hypothyreose (lavt stofskifte) og subklinisk hypothyreose (begyndende lavt stofskifte), kan for de flestes vedkommende ikke tabe sig.

Det er umuligt, så længe stofskiftet er lavt – men heldigvis kan lavt stofskfite behandles. Men mange oplever, at der kan gå årevis, før de bliver sat i behandlig, og andre oplever, at de får medicin for lavt stofskifte – men det virker ikke. Og virker medicinen ikke, så er det enten den forkerte dosis, eller den forkerte medicin.

Hvorfor har andre så svært ved at tro på, at man ikke kan tabe sig?
Ja, sikkert af flere grunde. For det først er det svært at tabe sig for alle. Det kræver en enorm selvdisciplin og konstant hårdt arbejde at tabe sig – især hvis det skal være et vedvarende vægttab. Så erfaringen siger simpelthen, at den mest almindelige grund til, at man ikke taber sig, er, at man ikke kan holde kuren og falder af på den. Og i øvrigt tager de fleste, der taber sig, på igen.

Men det er helt sikkert også på grund af artikler som denne: http://www.altfordamerne.dk/sundhed/artikler/Myteknuseren-bliver-du-tyk-af-et-lavt-stofskifte/

.. hvor professor Bente Merete Stallknecht citeres for, ”at en person, der lider af det, man kalder hypotyreose, et sygeligt lavt stofskifte, ikke ville blive voldsomt overvægtig af den grund”.

Kære Alt for Damerne, det kan I simpelthen ikke være bekendt!

Når folk læser sådan noget, bliver de bekræftet i, at lavt stofskifte bare er en dårlig undskyldning for at tage på. Og at man faktisk bare er doven og uden selvdisciplin – selv ude om det.

Det er sådan nogle ting, vi med lavt stofskifte kæmper med – og vi er nødt til at tage kampen. Vi må argumentere og få folk til at forstå at lavt stofskifte er en alvorlig sygdom – og at ét af de mange symptomer er vægtøgning.

I artiklen står der flg: “hvis du hver dag i et år spiser bare 15 kalorier for meget, vil det resultere i et lille kg ekstra på sidebenene.
15 kalorier svarer til energiindholdet i én riskage eller ca. en halv mariekiks, og er et meget godt billede på, hvor lidt forskel, der skal være på appetitten hos folk, før at der også ses en forskel på vægten på den lange bane.”

OK, hvis stofskiftet er nedsat som følge af sygdom i skjoldbruskkirtlen, så er det også hver eneste dag – dag efter dag, uge efter uge, måned efter måned, år efter år – at man ikke omsætter sin mad, som raske mennesker ville gøre. Så på den lange bane, så kan det blive til mange ekstra kilo pga lavt stofskifte. Især fordi mange går ubehandlede i alt for lang tid – mange flere år.

Vægttab kræver behandling
I dag ved man, at overvægt kan være utrolig svært at komme af med. Og hvis man har lavt stofskifte så kræver, at at man får en behandling, der virker. Og hvad er ”den rette behandling” så?

Det er den, der bringer patienten tilbage til sin normaltilstand – eller så tæt på man nu kan komme. Om det er T4 behandling eller kombinationsbehandling med T4/T3 – eller Thyroid, er for min skyld ligegyldigt. Bare patienten har det godt. Og ja, vægten har også betydning for, hvordan vi har det. Så vægttab kan også være en af de faktorer, der er med til at vise, at man har fået det godt af behandlingen.

 

 

Sådan. En slank kvinde med et æble – og den tykkere kvinde med en lagkage!
Det er den gængse opfattelse af, hvorfor man er tyk eller tynd. Og hold da op, hvor gør det mig gal!

For sådan hænger det ikke sammen, når man har sygdommen, hypothyreose, altså lavt stofskifte.

Så længe, man ikke er i behandling – eller ikke er i den rette behandling, kan det være umuligt at tabe sig. Jeg taler af erfaring, for jeg fulgte Vægtkonsulenternes diæt i flere år – uden at tabe mig. Derimod tog jeg på – bare i et langsommere tempo, end hvis jeg ikke fulgte kuren.

Da jeg fik den rette behandling for mit stofskifte, tabte jeg mig. Og i dag virker en slankekur også på mig, hvis jeg i perioder tager på. Og det sker, at jeg kommer til at spise for meget og røre mig for lidt. Men når jeg så skruer ned for kalorierne og op for aktiviteten, så taber jeg mig. Det gjorde jeg ikke dengang, jeg ikke var velbehandlet for lavt stofskifte.

 

 

Foto: Shutterstock