Mennesker er ikke statistik – vi er så forskellige

Evidens er godt – erfaring kan være bedre. 

Når man som patient med lavt stofskifte (hypothyreose) oplever, at standardbehandlingen ikke virker på én – eller ikke virker helt optimalt, bliver man ofte mødt af en opgiven læge, der erklærer, at der ikke er mere at gøre. Mange får at vide, at de bliver nød til at lære at leve med deres symptomer og deraf følgende gener og begrænsninger. Hvis man spørger, om der dog ikke findes andre typer behandling er svaret ofte: ”Der findes ikke evidens for at andre typer behandling virker bedre end den, du har fået”.

Statistik er uundværlig
Lad det være sagt med det samme: Jeg elsker statistik. Statistik giver ofte klarhed og afslører interessante sammenhænge, som kan være godt skjulte. I medicinsk og forskningsmæssig sammenhæng bruges statistiks forsøgsplanlægning til at sikre, at forsøg og undersøgelser bliver udført på en måde, så man bedst muligt kan tolke resultaterne bagefter. Statistikken bruges også som redskab, der kan tolke graden af evidens af virkningen af fx en type behandling – altså sige noget om, hvor godt en behandling virker, og hvor sikkert det så er, at behandlingen virker. Statistik er en uundværlig del af god og redelig forskning.

Statistik er kun statistik
Men statistik har også begrænsninger. Statisktik bliver aldrig præcis. Den er netop kun statistik – et forsøg på at sige noget meningsfyldt om mange ud fra data om få. Og statistik er fuldstændig afhængig af den måde, man udvælger den undersøgte gruppe på.

Som min søn en dag fortalte efter en matematiktime: ”Det gennemsnitlige menneske har to øjne, to arme, to ben, ét bryst, én æggestok, én testikel, en halv penis, en halv livmoder osv.

Der findes meget få gennemsnitsmennesker!

Der findes på samme måde meget få gennemsnitspatienter.

Hvad skal vi med læger?
Det er klart og logisk, at læger altid går ud fra og begynder med at behandle en sygdom eller en række symptomer med den type behandling, der erfaringsmæssigt (statistisk) giver det bedste resultat for flest mulige patienter. Det skal der ikke herske nogen tvivl om.

Og hvis patienten bliver symptomfri og frisk igen, er alt jo som det skal være.

Men hvis det altid var så enkelt, ville vi jo stort set ikke have brug for læger. Så ville enhver programmør forholdsvis let, kunne lave et program, der lynhurtigt ud fra en række symptomer, blodværdier og andre parametre som køn, vægt og alder kunne give en diagnose og ordinere en behandling, der statistisk set var evidens for ville give det ønskede resultat.

“Det er lige præcis, når standardbehandlingen ikke virker optimalt, at lægen skal bevise sin værdi.

Vi har brug for læger, netop fordi patienter ikke er statistik
Vi har brug for dygtige, veluddannede og empatiske læger, netop fordi mennesker ikke er statistik. Fordi de med al deres personlige og fælles klinisk
e erfaring og viden skal forsøge at vurdere, hvornår og hvordan de skal individualisere en given behandling. Det er lige præcis, når standardbehandlingen ikke virker optimalt, at lægen skal bevise sin værdi. Det er, når lægen efter en grundig undersøgelse og samtale med patienten, skal vurdere, hvordan han/hun kan optimere behandlingen af denne specifikke patient, at lægen er uundværlig.

“Den rigtig gode læge også er i stand til at vurdere, hvornår det er tid til at lægge tabellerne til side og trække på de kliniske erfaringer.

Dygtige læger tør afvige fra evidensen
Alle kan læse statistikker og slå op i tabeller – men det er ikke alle, der kan blive en rigtig god læge. Den gode læge har selvfølgelig styr på sin teori og sine fakta, men den rigtig gode læge også er i stand til at vurdere, hvornår det er tid til at lægge tabellerne til side og trække på sin egen og sine kollegers kliniske erfaringer.

I behandlingen af lavt stofskifte er der 100 års klinisk erfaring med ekstrakt fra tørrede skjoldbruskkirtler fra dyr og masser af erfaring med tillægsbehandling med liothyronin -T3. Statistisk er der ikke evidens for, at disse typer behandling virker bedre på de fleste end standardbehandlingen med thyroxin – T4 (fx Eltroxin). Men der findes jo netop meget få gennemsnitspatienter…

Og der er faktisk evidens for, at disse typer behandling virker på en mindre gruppe patienter, hvis patienterne er udvalgt ud fra det kriterie, at de ikke trives på standardbehandlingen, og ikke kun er gennemsnits-hypothyreose-patienter.

Vælg læge med omhu
Men der er heldigvis læger, der bruge deres kliniske erfaring, og ser på patienten udover at kigge på blodprøver og statistik. Jeg er selv så heldig, at have sådan en læge.

Flere læger havde sagt til mig, at jeg var velbehandlet, fordi mine blodprøver lå inden for referenceområdet. Derfor mente de ikke, at der var behov for at ændre min behandling. På det tidspunkt fik jeg standardbehandlingen for lavt stofskifte – Eltroxin. Men den nye læge spurgte ind til mine symptomer, og da de var mange og voldsomme, ændrede han min behandling, da det var kliniske hans erfaring, at en kombinationsbehandling, måske kunne hjælpe én som mig.

Det gjorde det. Som dem, der har læst min bog nok ved, så har jeg det virkelig godt i dag. Jeg føler mig rask. Og mine blodprøvetal ligger stadig inden for referenceværdierne – bare et andet sted. Referenceværdierner er jo som bekendt meget brede.

Hvor er jeg glad for, at jeg har en læge, der bruger sin kliniske erfaring. Da jeg blev behandlet som statistik, var jeg stadig syg – og kun en skygge af mig selv.