Interview i BT’s 180 grader
“Min mand troede, at jeg spiste i smug” – sådan lyder overskriften på dagens 180-grader-artikel i BT.
Her fortæller jeg min historie med lavt stofskifte – og jeg må sige, at mit liv er er blevet vendt på hovedet et par gange.
Først i den dårlige retning: Jeg blev syg af lavt stofskifte, og jeg nåede at blive meget syg, inden jeg kom i behandling. Jeg oplevede et stort svigt i sundhedssystemet. Jeg blev stadig mere og mere syg, selvom jeg var sat i behandling.
De læger, jeg gik hos på Bispebjerg Hospital, fortalte mig, at de ikke kunne gøre mere. Det havde store konsekvenser for min karriere som journalist, for jeg endte med at måtte sygemeldes. Og det havde store konsekvenser for familien, for jeg var altid træt og uoplagt.
Heldigvis blev der vendt rundt på mit liv igen – og denne gang i den gode retning. Jeg fandt jeg til sidst en dygtig læge, en professor i endokrinologi, som ændrede medicinen. Det viste sig, at jeg tilhører den gruppe, som ikke får det bedre på standardmedicin for lavt stofskifte. Det hjalp. I dag føler jeg mig fuldkommen rask. Ja, jeg lever med en kronisk sygdom, men den påvirker hverken min hverdag eller mit liv. Det eneste, jeg mærker til det, er, at jeg tage min medicin hver dag.
Læs artiklen i dagens BT.
Kære Helle <3
Det gør ondt at læse din historie, men det handler nok meget om også, at jeg så grædende godt kan følge dig i, hvor stor en nedtur i livet stofskiftet kan give en person, men især om de lægelige svigt undervejs.
Det mest vidunderlige og opmuntrende er, at du nu føler dig helt rask.
Er det en kæmpe opmuntring, tror du, eller hvad?
For nogle af os, inclusive mig, som er UNDERVEJS, forhåbentlig dertil, ja, så kan du selv gætte dig til i hvor høj grad, og så kommer der tårer i mine øjne, at det betyder noget, at nogen, så frimodigt som dig står frem og melder klart ifra.
Det er sørgeligt, at dette svigt er nødt til at skulle trumpeteres, men tvunget af den danske lægelige standard på området lavt stofskifte og det totalt manglende focus og reel indsigt på området, jamen så er vi jo nødt til at råbe vagt i gevær, for ellers sker der jo aldrig en forbedring i den lægelige viden og praksis på dette felt. Og det vil være katastrofalt, lige som det er for os, der i for mange år er gået enten under ingen behandling og blevet erklæret for raske fx trods en overvældende og næsten altoverskyggende træthed i krop og lemmer, dårligt behandlet, fordi vi selv har måttet enten afslutte den gængse behandling, da den gav flere bivirkninger end den var god for eller selv købe sig til en læge, der havde viden om lavt stofskifte på plads og også har haft the guts til at gå op imod det etablerede forstokkede system og dermed forsøge at gå andre medicinske veje, som fx Thyreoiderfavejen, med et ikke så lidt optimistisk opmuntrende håndslag om, at det vil blive bedre. Se, folkens, det kalder jeg befriende. Måtte mange flere i det snart grønne danmarksforårsagtigesnartland få lov til at opleve at få reel, tiltrængt hjælp, for ikke at dø i utide. Ja, så alvorligt er det. Stop op og hop. Det er ikke til at gøre nar af. Det er bundseriøst det du skriver om, kære Helle. Så igen: Af hjertet tak. Må det komme mange, mange, mange, mange TILGODE. Det er mit håb, mit ønske og min bøn.