Ingen selvmedicinering – en sag for lægerne
Nu har jeg hørt det igen. En lidelsesfælde har medicineret sig selv – og er blevet indlagt. Det går bare ikke. Det kan faktisk være farligt at medicinere sig selv mod lavt stofskifte. Lad være med det! Hvad enten man tager for meget Eltroxin, Euthyrox, Liothyronin eller Thyreoid, så er overdosering skadelig.
Selvmedicinering er farligt
Blandt de tusindvis af mennesker med lavt stofskifte, som har kontaktet mig siden maj 2013, hvor min bog, Få livet tilbage, blev udgivet, er der nogle få, der har fortalt mig, at det er endt med en indlæggelse – efter de har købt medicin over nettet og har medicineret sig selv.
Men selvom selvmedicinering ikke altid ender med en indlæggelse, så er der flere grunde til, at du ikke skal medicinere dig selv.
Den ene er, at du ikke kan vide, om du får den rigtige dosis – både under- og overdosering er noget skidt. Dog er det overdosering, der typisk fører til indlæggelse. Den anden grund er, at selvom du tror, at dine symptomer skyldes lavt stofskifte, så er der måske noget helt andet galt, og det er noget, lægen kan finde ud af.
Tag dig sammen – eller gå på pension
Men problemet opstår, når nogle patienter oplever, at de stadig har alle symptomer på lavt stofskifte – selvom de er i behandling og har blodværdier, som ligger inden for referenceområdet.
For her skilles vandene
Nogle oplever, at lægen tilbyder at supplere den gængse behandling (Eltroxin / Euthyrox) med T3 (Liothyronin) eller Thyreoid (udvundet af griseskjoldbruskkirtler).
Men andre oplever, at lægen blot fastholder behandlingen med T4-præparater i årevis – eller ligefrem årtier. Når dosis så har været justeret op og ned uden, at det har hjulpet, får patienten at vide, at der ikke er mere at gøre. Nogle bliver bedt om at gå til psykolog – andre er lige frem blevet bedt om at søge pension. Og ja, dette er historier fra den virkelige verden.
Afviste patienter er desperate
Og hvad gør man så? Går man så på nettet og bestiller noget medicin? Nej. Man skifter læge. Jeg er godt klar over, at det kan være hårdt og et stort arbejde at skifte læge – men det kan være nødvendigt.
Du kan tale med din praktiserende læge om, at du vil henvises til en ny speciallæge. Det er fair nok at gøre det. Jeg skiftede selv speciallæge tre gange, før jeg fik en behandling, der virkede. Men der er desværre lang ventetid på de sygehuse, hvor endokrinologerne har mange tilfredse patienter. Og derfor kan du risikere, at du kun kan blive henvist til et sygehus, hvor endokrinologerne ikke tilbyder kombinationsbehandling. Og så er du jo lige vidt – for så har speciallægen kun den samme medicin at gøre godt med som den praktiserende læge.
Flere og flere læger er klar til at ændre behandlingen
Men der er flere og flere praktiserende læger, som er interesseret i lavt stofskifte, og nogle af dem har erfaring med at udskrive både kombinationsbehandling med T4/T3 eller med Thyreoid.
En mulighed er at melde dig ind i sygesikringsgruppe 2. Så kan du søge behandling hos enhver praktiserende læge – og speciallæge uden henvisning. Det koster lidt – men det gør det også, hvis du går til privatlæge. Og de penge kan være givet godt ud, da du kan ”afprøve” flere læger, indtil du finder en, der kan behandle dig, så du får det bedre.
Private læger
Men privatlæger er også en mulighed. Det er lykkedes for flere patienter, at blive sat i kombinationsbehandling hos den private læge, og derefter vende tilbage til deres egen praktiserende læge – eller endokrinolog – og så fortsætte behandlingen der.
Dog har jeg hørt mange eksempler på, at også endokrinologer, har taget afstand fra de patienter, der kommer og beder om hjælp til løbende blodprøvekontrol, efter de har fået udskrevet fx Thyreoid fra en privat læge.
Og hvis patienten har fået det godt på denne medicin, men ikke har råd til at fortsætte hos privatlæge – hvad så, når den offentlige læge nægter at følge patienten? Ja, så er det, at nogle enkelte fortsætter på egen hånd med selvmedicinering. De gør det i afmagt – alle vil da helst tilses af en læge.
Følg nu med i forskningen – og se på patienten
Jeg kan kun appellere til, at de endokrinologer, der i dag overhovedet ikke anerkender behandling med T3/T4 og Thyroid, læser den nyeste forskning og ser på de kliniske erfaringer. For mange læger har oplevet, at patienter blomstrer helt op og får et nyt liv, når de kommer på kombinationsbehandling.
Behandlingen kan da ikke være afhængig af postnummeret
Det er simpelthen ikke rimeligt, som det er i dag. Den behandling man får, er helt afhængig af, hvor man bor. Mon ikke enhver kan se, at der er noget galt, hvis to professorer i endokrinologi – og begge fra danske sygehuse – har så forskellig holdning, at den ene ikke vil høre tale om kombinationsbehandling – og den anden rutinemæssigt bruger det til de patienter, som har gavn af det? Ligesom man gør i Norge og i Tyskland.
I øvrigt kan du nu få dækket behandling i udlandet – men for pokker da, det skulle da nødigt komme så langt.
Indtil behandlingen bliver mere ensrettet, så må du skifte læge, indtil du finder en, der lytter til det, du siger og behandler efter dine symptomer – og ikke kun dine blodværdier.
Jeg ved godt, at man kan blive desperat, men lad være med at selvmedicinere. Skift lægen i stedet.
![shutterstock_104045066-[Converted]](http://lavtstofskifte.info/wp-content/uploads/2013/10/shutterstock_104045066-converted-116x300.gif)
du har så ret Helle men folk bliver jo desværre desperate når de hører ordene – du ligger inden for tallene så det må være noget andet der er galt – eller ” jeg kender ikke til thyroid , så det kan jeg ikke udskrive ” det sætter folk i panik for det er jo en ulidelig tilstand at være i – men jeg er komplet enig med dig – ingen selvmedicinering – der skal vi ikke ud – der findes en håndfuld gode læger herhjemme der ihvertfald ved hvad de kan gøre for dig så det bliver tåleligt at være til . —- men der skal snart en ganske alvorligt opråb til lægerne – for det de har lært under deres uddannelse er ikke virkelighedens verden – disse sygdomme og lidelser der falder ind her – er så grusomme – så kære læger efteruddan jer hvis i virkelig gerne vil hjælpe
Det er ubegribeligt, at læger og i særlig grad endokrinologer, fortsat kan udtale at de ikke kender til Thyreoid i dag, hvor det har været brugt i flere år som eneste alternativ til deres egen behandling. Hvis man som specialist ikke gider bruge et par timer på sætte sig ind i hvad Thyreoid er, må det alene være udtryk for direkte snæversynethed og egoisme. Hvordan kan man som endokrinolog overhovedet sove om natten, når man ser sine patienter afbryde behandlingen i desperation, uden på noget tidspunkt at følge op på om patienten er levende eller død. Dette er dog præcis hvad der skete den dag jeg forlod overlægen E.E på Aarhus Sygehus Endokrinologisk afd. for 2½ år siden, med beskeden om at jeg ville hellere behandle mig selv end fortsætte hendes behandling, der gjorde mig mere syg. Med et stort selvtilfreds smil vist hun mig døren og sagde bare held og lykke med at klare dig selv. I dag fortsætter dette så upåagtet, på trods af at jeg sikkert ikke er den eneste der har måttet klare mig selv. Følges der slet ikke op på de patienter der falder ud af systemet? Tænk at vi lægger vores i liv og tillid i hænderne på den slags “mennesker”.
Ja, det er farligt at starte på selvmedicinering. Men der er noget, som jeg har svært ved forstå. Hvis ikke de vil tage frit t3 blodprøven, så bliver det lidt svært at navigere efter noget. Jeg synes personligt, at det er underligt at give t3 til folk uden at have taget flere blodprøver for at se, hvor meget og hvornår man har mest behov for t3. Den Endo jeg var nede hos på Næstved, hun synes ikke den blodprøve var vigtig, og den tog de i øvrigt ikke på Næstved Sygehus. Men lad os nu se til januar, hvor jeg skal derned igen, hvor vi evt. skal snakke om kombi. Jeg kan få Thyroid af min egen læge, men vil helst følges af specialister. Men får jeg ikke kombi, så går jeg i gang med Thyroid sammen med min læge. Vi vil så tage flere frit t3 blodprøver på KPLL. men lad os nu se, for hun skal ikke give mig noget uden en blodprøve, så bliver jeg fandme sur. Men det er for langt ude, hvis jeg ikke kan følges af specialister, hvad skal jeg så med dem. Kh Vicki 🙂
Jeg er een af dem, der skal ud at lede efter en endokrinolog. Min praktiserende læge har startet mig på kombinationsbehandlingen, desværre uden den store forskel. Hun har derfor lovet mig en henvisning og jeg vælger selv til hvem! Men det er jo så problemet. Jeg har forstået så meget som, at det skal være en specialist i lavt stofskifte og een, der arbejder med kombinationsbehandlingen. Jeg bor på Vestsjælland. Er der nogen der kan hjælpe med forslag til, hvem jeg skal forsøge? Det ser ud til at Jan Kvetny på Næstved har 90 ugers ventetid. SUK. Ved I hvem, der ellers er på Sjælland?
Kære Birgit
Kig under God Viden / Lister . måske kan du finde hjælp til at finde en ny læge der.
Læs også artiklen: http://lavtstofskifteblog.wordpress.com/2013/09/03/virker-t3-ikke-maske-er-du-underbehandlet/
Måske finder du årsagen til, at du ikke mærker nogen effekt af behandlingen.
Godt nytår
MVH Helle
I 1978 har jeg mistet min skjoldbruskkirtel på (daværende) Roskilde Amts Sygehus. Baggrunden for henvisningen til operation var TSH i underkanten, normalt T4, ingen antistoffer, ingen symptomer og ellers “frisk som fisk”. Alligevel mente lægerne at jeg bare MÅTTE have hyperthyreose, siden mit TSH var lavt.
Havde det været i dag, ville jeg sparke lægerne med deres henvisning, ud af vagten. Desværre var jeg ikke så klog endnu, og det har kostet mig et livslangt lavt stofskifte og virkningsløs behandling med Eltroxin frem til år 2005, da jeg var ved at blive decideret dement. Undervejs i Eltroxin-årene har jeg mistet min uddannelse, mit levebrød og min familie.Gennem alle de år var ingen læger villige til at hjælpe mig, idet alle blodprøver var perfekte, alt imens jeg stille og roligt visnede bort.
I 2005 fandt jeg ud af at der fandtes andre lægemidler som bl.a. Armour Thyroid. Jeg har skaffet Armour fra udlandet og gik i gang med selvbehandling. Hvad skulle jeg ellers gøre? Dø!? Jeg har læst dr. Barnes og dr. Skinners bøger og artikler, og har behandlet mig selv lige siden ved at følge deres erfaringer. I de forløbne, snart 9 år har JEG fået mit liv tilbage.
Jeg kan godt forstå at man skal omgås stofskiftelægemidler med omtanke, men når valget står mellem at visne bort, eller overhovedet at have et liv – kan det ikke nytte henvise til, at behandling af lavt stofskifte er “en sag for læger”, fordi de behandler blodprøverne i stedet for at behandle sygdommen. Derfor har lægerne overflødiggjort dem selv, i hvert fald, i mit liv. Bebrejd dem. Ikke mig.
Problemet med vore liv er, at de ikke varer for evigt. For mit vedkommende har jeg måttet konstatere, at jeg enten accepterer jeg at blive levende død eller “gør det selv”. Jeg valgte det sidste, fordi jeg blev klar over, at der er ingen anden faggruppe, der har så svært ved at skifte spor – som læger. Jeg har ikke tid til at vente på mirakler, så jeg fortsætter med at gøre det selv, til min praktiserende læges store forundring: sundere og kvikkere 65-årig kvinde har hun aldrig før set i sin praksis. Godt nytår.
Kære Annia
Jeg kan godt forstå, at du ikke vil visne væk, og jeg er virkelig glad for at høre, at du har fået dit liv tilbage!
Men det optimale scenarie ville jo være, at alle læger ser på patienten og vurderer, om de har det godt på T4-behandling. Har patienten ikke har det, burde alle læger være villige til at prøve enten Thyreoid, som du får, eller kombinationsbehandling i den rette dosis.
Jeg synes, at det er urimeligt, at nogle føler sig nødsaget til at medicinere sig selv. Det, arbejder jeg på at få lavet om. Alle, der har lavt stofskifte skal have ret til at få den medicin, som de synes, at de har det bedst på.
Godt nytår
og mange hilsner fra
Helle