Er glutenfri kost bedre for Hashimotos?

Vil du i gang med at spise glutenfri kost, fordi du har Hashimotos? Du mistænker måske, at du ikke tåler gluten. Men det er altid en god ide at tale med lægen, inden du begynder at spise glutenfrit.

En undersøgelse for cøliaki skal nemlig ske, mens du stadig spiser gluten. Hvis det undersøges efter, at du er stoppet med gluten, kan sygdommen være vanskeligere at påvise, og så kan du risikere at få et falsk negativt svar.

Glutenfri kost er ikke automatisk sundere

Dengang jeg forsøgte mig med glutenfri kost, opdagede jeg, at mange af de færdige glutenfri produkter havde lange ingredienslister og indeholdt en del fedt og sukker. Jeg syntes heller ikke, de smagte særlig godt. Hvis du køber brød eller andre fødevarer, der er mærket ”glutenfri”, fortæller mærket altså ikke noget om den ernæringsmæssige kvalitet.

Dermed ikke sagt, at man ikke kan sammensætte en god glutenfri kost med naturligt glutenfri råvarer. Selvfølgelig kan man det. Men det kræver opmærksomhed på blandt andet fuldkorn, fibre og variation.

Det havde jeg slet ikke overskud til dengang, hvor jeg havde mange symptomer – blandt andet træthed. Jeg gik tilbage til det grove fuldkornsrugbrød. Bager man det selv, kan man også selv bestemme, hvad der kommer i.

Men uanset hvad man vælger at spise, kan kosten ikke erstatte nødvendig behandling med stofskiftemedicin.

Andre artikler:

Påvirker kosten Hashimotos?

Sammenhængen mellem Hashimotos og Lavt Stofskifte

One thought on “Er glutenfri kost bedre for Hashimotos?”

Lukket for kommentarer.