Virker T3 ikke? Måske er du underbehandlet…

indlægsseddel liothyronin
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

indlægsseddel liothyronin

Forleden aften, da jeg var på besøg i Bog og Ide, mødte jeg en kvinde, som fortalte mig, at hun var frustreret. Hun havde tidligere været helt nede pga. lavt stofskifte (Hashimotos), men var kommet tilbage til livet, havde fået energien, humøret og hukommelsen igen, mens hun havde deltaget i et forsøg med kombinationsbehandling (T3 og T4).

Hun var frustreret, fordi symptomerne på lavt stofskifte var på vej tilbage. Forsøget var slut, og nu var hun blevet sat ned i dosis til 5 µg T3 morgen og aften – dvs. 10 µg T3 dagligt. Begrundelsen var, at hun ellers kunne få hjerteproblemer, og at hendes knogler kunne afkalke.

Hmm, tænker jeg. I forhold til de T3-lægemidler, som er i handlen i fx Tyskland og Norge, indeholder den magistralt fremstilede T3 fra Glostrup Apotek en meget lav dosis – nemlig 5 µg T3, liothyronine. Jeg er selv i kombinationsbehandling, men jeg får Liothyronine fra Nycomed. Disse piller indeholder hver 20 µg T3, og i vejledningen står, at normaldosis er omkring 40-60 µg dagligt.

Kunne det tænkes, at de patienter, som tilbydes 10 µg T3 om dagen, får så lidt medicin, at det ikke har en tilstrækkelig virkning? Hvis deres dosis af Euthyrox / Eltroxin samtidig er blevet sat ned, kunne det så tænkes, at nogle af disse patienter i virkeligheden får symptomer på lavt stofskifte igen, fordi de er underbehandlede?

Ja, jeg spørger bare. Jeg ved det naturligvis ikke.

Som noget nyt kan alle læger behandle med det magistralt fremstillede T3 fra Glostrup Apotek – det er klart et skridt i den rigtige retning. Men hvis patienten ikke få det bedre i løbet af tre måneder, skal lægen iflg. vejledningen gå tilbage til behandling med T4-præparater. Men helt ærligt – med så lav dosis i kun tre måneder, hvor mange mon så får glæde af kombinationsbehandlingen?

Jeg startede selv på en væsentlig højere dosis T3 (20 µg), og jeg kunne mærke forbedring med det samme. Men der gik lang tid – op til to år – før jeg var helt mig selv igen, og det var vel at mærke på en langt højere dosis medicin.

Det jeg vil sige er: Giv ikke op, hvis kombinationsbehandlingen ikke virker på dig. Måske kan du skifte læge, for der er andre steder, hvor der behandles med den type Liothyronine, som jeg får. Husk også, at der stadig er mulighed for at få kombinationsbehandling med naturlige stofskifte hormoner.

Jeg er dog godt klar over, at afhængig af hvor du bor i landet, kan det være lettere eller sværere at komme til en læge, der går ind for disse behandlingsmetoder. Dog undrer det mig, at læger slet ikke er enige, når det gælder behandling af lavt stofskifte.

Tilbage til det med, at man kan få hjerteproblemer og afkalkede knogler af kombinationsbehandling. Med løbende blodprøver kan der holdes øje med, at man ikke overbehandles og får højt stofskifte. Og selvom der var en risiko, så var kvinden jeg talte med, faktisk villig til at løbe den, for at få behandlingen her og nu: – Hellere leve godt i nogle år – end slet ikke leve hele livet, sagde hun.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

8 comments

  • Joan Lowe

    Behandling med T3 øger ikke risiko for osteoporose, så det behøver ingen bekymre sig om. Tilgengæld, så øges risikoen significant ved underbehandling eller slet ingen behandling af stofskiftesygdom.

    • Lise Frølund

      Hej Helle.
      Jeg genkender det beskrevne, efter kombibehandling i ca 2,5 måned nu. Dog med 15 ug T3 daglig. Dog sagde endo at man kan gå op til 40 ug daglig…og er ikke “færdigbehandlet”…. Jeg har pt også flere symptomer på for lavt SS nu, med 600ug eltroxin/uge og 15ug T3/dgl.

  • Tak Majbrith 🙂
    🙂 Helle

  • Gitte Grønbech Nielsen

    Jeg er begyndt på Thyreoid 30 mg dgl. I 14 dage nu. Før fik jeg Eltroxin 50 mg.
    Er det mon rigtigt?
    Hvornår mærker jeg virkningen?

  • jette klit

    Hej Helle Jeg har nu efter forløb på herlev 3 gange/ny læge hver gang-fået udleveret t3 kombi til eutorox.Jeg skal tage 2,5 morgen 2,5 til natten.i de næste 3mdr.Er det ikke meget lidt?Da jeg spurgte ind til beh.med thyroid .var den alm samtale forbi- han blev tydeligt provokeret og vred og sagde at det var i hvert fald ikke muligt her og der var ingen læge/endokrinolog der vil anbefale det.AK ja forårshilsener fra Jette

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*