Tanker under en biltur: Lavt stofskifte tog min hukommelse. Jeg huskede ikke, hvor speederen og bremsen sad!

Helle Sydendal
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone
Lavt stofskifte tog min hukommelse. Heldigvis har jeg været uden symptomer på lavt stofskifte i flere år nu, så tænker jeg ofte tilbage på dengang, hvor jeg var syg. Det er svært at lade være, for jeg oplever ofte, at jeg er i stand til at gøre ting, som jeg ikke kunne, før jeg fik den rigtige medicin for lavt stofskifte. Og det gør mig glad hver gang.
En lille ting som at være i stand til at klø sig selv på foden, mens jeg kører bil, regnes nok ikke for noget særligt af mennesker, der ikke har prøvet at være syge. Men for mig kan det give en pludselig følelse af “livskvalitet” og glæde …

For en uges tid siden var jeg i Sverige at holde foredrag om lavt stofskifte. Det var et supergodt arrangement, som den svenske patientforening Sköldkörtelföreningen havde stået for. Men det jeg vil fortælle om i dette blogindlæg er en oplevelse, jeg havde i bilen.

Jeg kørte fra Göteborg til Hässleholm – en tur på knap tre timer.

Jeg elsker at køre i min bil, jeg får tænkt på en masse ting, jeg hører god musik, og jeg har ”hands free” til min telefon, så jeg kan også ringe og få en snak med nogen, som jeg ikke har set i et stykke tid. Sådan kører jeg derud af med fuld blæs på musikken og højt humør. Jeg har støvler på – og pludselig klør det på min fod.

Jeg kører på motorvej, og det er ikke lige muligt at køre ind til siden og tage støvlen af. I stedet sætter jeg bilen på cruise control. Så holder den selv farten, mens jeg løfter benet fra speederen, så jeg kan nå foden, lyne støvlen op og klø min fod med den ene hånd.

Da jeg skal til at sætte foden ned igen får jeg et des ja vue. I det øjeblik husker jeg, hvordan det var at køre bil dengang, at lægen sagde, at jeg var velbehandlet – selvom jeg havde samtlige symptomer på lavt stofskifte. Dengang var jeg altid bange for at falde i søvn, når jeg kørte bil.

Dengang turde jeg heller ikke løfte foden op fra bunden af bilen – for jeg vidste, at når jeg skulle sætte foden ned igen, ville jeg ikke kunne huske hvilken pedal, der tilhørte speederen og hvilken, der var bremsen eller koblingen.

Og jeg er ellers en erfaren billist med flere år som pendler fra Sjælland til Bruxelles. Jeg har haft mange timer bag rattet. Men dengang var det pludselig som om, at denne erfaring var gået tabt. Pist borte.

Lyder det ikke absurd, når jeg fortæller, at jeg ikke kunne huske, hvor speederen og hvor bremseren sad? Det synes jeg selv, at det gør, men det var sådan mit liv var dengang, fordi min daværende læge ikke havde viden nok til at medicinere mig korrekt for lavt stofskifte.

Da jeg dengang fortalte min læge, at jeg ikke følte mig rask, selvom jeg fik Eltroxin, var svaret bare, at mine ”blodprøver” så fine ud, så der var ikke mere, han kunne gøre.

Der er faktisk forskning, der viser, at patienter med lavt stofskifte, som er u- eller underbehandlede kører lige så dårligt som spritbilister. Desværre tilhørte jeg nok den gruppe dengang. Der er jo helt sikkert også forskning, som viser, at lavt stofskifte tager hukommelsen fra en.

Heldigvis fik jeg en anden læge, som spurgte ind til, hvordan jeg havde det. Han kiggede ikke kun på blodprøverne. Det var min redning at få en dygtigere læge, som havde langt bredere viden om lavt stofskifte. Han ændrede nemlig min medicin. Da jeg kom over på kombinationsbehandling, fik jeg hukommelsen og mit intellekt tilbage. Og jeg fik mine egenskaber som en erfaren billist retur.

Derfor kan jeg i dag løfte foden fra pedalerne og sætte den tilbage på det rigtige sted – uden at være bange for at jeg kommer til at trykke på speederen. Jeg ved, hvor pedalerne sidder, så jeg er ikke bange for at komme til at køre op bag i en anden bil, hvis jeg skulle komme til at træde på speederen i stedet for bremsen.

Det er sørgeligt at tænke på, at jeg dengang fik at vide, at der ikke kunne gøres mere for mig mht. behandling af stofskiftet. Tænk, at jeg skulle være i så dårlig forfatning, at jeg blev en farlig billist, uden at lægen prøvede andre typer af medicin.

Men solen skinnede den dag, Lukas Graham sang Seven Years i radioen, og jeg var på vej for at møde en af mine gode stofskifte-veninder i Hässleholm, så selvom det er sørgeligt at kigge tilbage på den tid, så var jeg lykkelig. Jeg er heldigvis kommet videre pga. en dygtig læge og den rette medicin. I dag mærker jeg ikke noget til lavt stofskifte, jeg har det godt.

Lavt stofskifte tog min hukommelse – men jeg fik den tilbage!

Helle Sydendal

 

 

Læs også min mands historie om, hvordan det er at leve sammen med en kvinde, der har fået lavt stofskifte.

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

2 comments

  • Sonja Bæk Mortensen

    Hej Helle. Jeg har indtil sidste gang hos lægen på sygehuset, været glad for hende. Har spurgt om jeg ikke kunne komme op i dosis med lio, får 1 1/2 om dagen og en eltroxin, da jeg på et tidspunkt havde spurgt dig hvor meget du troede jeg skulle have, men det ville hun ikke høre tale om, og andet medicin, nej for hun behandlede ikke grise ? Så hun sagde jeg kunne prøve med en eltroxin hver anden dag og to den anden dag. Tænker måske at min egen læge er nemmere at tale med. Hilsen Sonja

  • jane toft Christiansen

    Hej Helle
    Jeg ved lige hvad du snakker om. Jeg glemte alt.Når min mand har fortalt mig noget.Kan ikke huske ord for forskellige ting.Jeg er 52år.og jeg harhadt det forfærdelig de sidste 7år.ondt i mine muskler,træthed,taget på i vægt.,fryser.og nu er mit hjerte begyndt at slippe slag. Men min læge siger at der ikke er noget galt med mig.Har fået taget blodprøver for T3og T4 men hun siger er de er ok. At det bare er overgangsalderen.Men det tror jeg altså ikke på.Du siger at du har fundet en god læge.Jeg bor i Gribskov. Ved du om der er er god læge i nærheden.ja,jeg er ligeglad med hvor langt jeg skal kører,bare at jeg kan få mit liv tilbage.Tak for dit dejlige indlæg. Venlig hilsen Jane ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*