Overvægt er selvforskyldt

Lavt stofskifte, overvægt
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

Halvdelen af danskerne mener, at de overvægtige selv er skyld i, at de vejer for meget. Og hos de unge under 30 år mener 63 %, at man selv er skyld i, at man er overvægtig. Det viser en meningsmåling, som analyseinstituttet InFact har lavet for DR2.

Og hold da op, hvor passer det godt sammen med det, jeg oplevede, inden jeg fik den rette behandling for lavt stofskifte.

 

Motion og sund kost løser ikke alt
Det er faktisk et problem, at der er så stor tro på, at motion og sund kost løser alt – for det løser ikke ”lavt stofskifte”.

Gennem nogle år gik jeg fra 58 kg til 85 kg – selvom jeg spiste sundt og oven i købet altid var på en anderkendt slankekur. Det troede ingen på. Igen og igen hørte jeg: ”Tag dig nu sammen”, ”Du er hvad du spiser”, ”Man bliver ikke tykkere, end de kalorier, man putter indenbords” og bla, bla, bla.

Igen og igen fik jeg at vide, at jeg ”bare skulle tage mig sammen”.

Ingen troede på, at jeg allerede fulgte en slankekur. Heller ikke min læge, her var meldingen:

– Du skal tage dig sammen. For det ér ikke let. Hver­ken at tabe sig eller komme i gang med motion, men det virker!”

Han undersøgte mig ikke for lavt stofskifte – selvom jeg udover overvægten altid var ekstrem træt og havde svært ved at fokusere. Altså alle de gængse symptomer på lavt stofskifte.

Så blev jeg sendt til diætist. Hun mente, at jeg burde tabe mig et kilo om ugen med den kost, jeg spiste. Men til sidst tilføjede hun lige:

– Men nogle bliver aldrig slanke igen, når de har fået lavt stofskifte, og nogle gange spiser man altså mere, end man tror, sagde hun

”Nogle gange spiser man mere end man tror”! Helt ærligt, jeg overspiste ikke – og jeg løj ikke. Jeg spiste, hvad jeg fortalte hende. Igen blev jeg mødt med mistro.

Mistro
Men det er den gængse opfattelse, at mennesker, der vejer for meget selv er ude om det. De æder alt for meget. Det er faktisk ikke særlig sjovt, altid at blive mødt med mistro. Har du også prøvet, at folk ikke tror på dig?

 

Husk, at den rigtige behandling for lavt stofskifte kan hjælpe dig til at blive normalvægtig igen.

Facebook-billede-OVERVÆGT_jjjweb

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*