Kommer turen snart til Danmark?

Norge
Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

Norge

Hvornår har man lavt stofskifte? Er det, når man har alle symptomerne? Er det, når man har for lidt T3 i cellerne? Er det når TSH er over 3,5 mU/l? Er det når TSH er over 5 mU/l? Eller er det når TSH er over 10 mU/l? Selvom en måling af TSH langt fra altid viser, hvordan det står til med patientens stofskifte, er det oftest den blodværdi, der anvendes. Og lad os nu – for bare en enkelt gangs skyld – holde os til TSH.

Der er meget forskellige holdninger blandt læger om, hvor TSH skal ligge, før de sætter en behandling af lavt stofskifte i gang. Jeg har mødt mange, der har fået denne besked af lægen: ”Dit stofskifte ligger til den lave side. Men det betyder ikke noget, og der skal ikke gøres noget ved det.” Disse mennesker har haft en TSH på alt mellem 4 mU/l til 10mU/l.

Masser af symptomer også ved lettere lavt stofskifte
Men forskning viser altså, at lavt stofskifte kan være årsag til mange følgesygdomme allerede, når det kun er lettere for lavt – altså allerede når TSH er over 3,4 mU/l. Det kan være årsag til hjerteproblemer, graviditetsproblemer og meget andet. Der er også trætheden og tristheden, som mange døjer med – også selvom deres TSH ikke er voldsom høj.

Derfor er det ikke i orden, at disse mennesker bare bliver sendt hjem igen uden behandling. Måske vil lægerne ikke sygeliggøre mere end højst nødvendigt. Men vi patienter vil heller ikke sygeliggøres – med mindre vi ér syge. Når man ikke kan leve normalt pga. lavt stofskifte, så er en diagnose og en virksom behandling kærkommen.

Er der virkelig kun 2 % af den danske befolkning, der har lavt stofskifte?
På Sundhed.dk kan man læse, at omkring 2 % af befolkningen har lavt stofskifte. Men holder det? Næppe. Når omkring 10 % af befolkningen har Hashimotos Thyreoiditis, som er skyld i de fleste tilfælde af lavt stofskifte – mon så ikke, det tal er for lavt? Der er jo også alle dem, der har lavt stofskifte af andre årsager.

Jeg ved det det jo ikke, men jeg synes, at det er interessant at sammenligne os danskere med nordmændene.

I Norge behandles langt flere for lavt stofskifte
Retter vi øjnene mod Norge, er langt flere diagnosticeret med lavt stofskifte. En undersøgelse viser oven i købet, at de norske læger er blevet bedre til at finde sygdommen siden 90’erne:

  • i 1995-1997 blev 5 % af norske kvinder og 1 % af norske mænd behandlet for lavt stofskifte.
  • i 2006-2008 blev 8 % af norske kvinder og 2 % af norske mænd behandlet for lavt stofskifte.

Undersøgelsen kon

kluderer, at 9 % af de norske kvinder og 3 % af norske mænd har lavt stofskifte – næsten alle er altså diagnosticerede.

Det er en stor forskel sammenlignet med danske forhold. Er vi danskere virkelig så meget anderledes end nordmændene? Eller er mange danskere udiagnosticerede, selvom de har lavt stofskifte? Ja, det tror jeg.

Ændring er på vej – mange tager affære
Ud af de mange tusinde mennesker, jeg har talt med, siden min bog kom ud, er der rigtig mange, der ikke er blevet sat i behandling, selvom deres TSH lå på omkring 10 mU/l. Men forhåbentlig sker der en ændring inden længe.

Der er heldigvis mange patienter med lavt stofskifte, der gør oprør. De skifter læge, når lægen ikke lytter, de tager til privatlæger eller til udlandet for at få en behandling. Og nogle skriver blogs (www.forbandedestofskifte.blogspot.com, pinasunivers.blogspot.com og www.mivi.dk/mivi/stofskiftet). Og andre hjælper hinanden videre gennem Facebook-grupper.

Alt dette sammen med ny forskning gør forhåbentligt, at der er forandring på vej. Hvem ved, når diagnosticeringen bliver bedre, er der måske lige så mange danskere som nordmænd, der kan få et bedre liv ved at blive behandlet effektivt for lavt stofskifte?Norge

Kilde: Changes in the prevalence of hypothyroidism: the HUNT Study in Norway

 

Share on FacebookTweet about this on TwitterShare on Google+Share on LinkedInEmail this to someone

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *


*