Gravide kvinder skal selv tage affære

p-gravid

 

 

Det viser ny undersøgelse.
Patienter med lavt stofskifte, som ønsker at blive gravide – eller som er gravide – skal være pro-aktive. Sådan skriver American Thyroid Association efter en ny undersøgelse har set dagens lys.

Ubehandlet og underbehandlet lavt stofskifte kan være nemlig årsag til øget risiko i graviditeten, fx abort, svangerskabsforgiftning og dødfødsel – ligesom der er en øget risiko for autisme, eller at barnet ikke bliver lige så intelligent, som det kunne have været. For at undgå disse komplikationer skal gravides TSH reguleres til under 2,5 mU/l i første trinsemester.

Et ellers velfungerende sundhedssystem – men med manglende fokus på lavt stofskifte
Undersøgelsen, der fandt sted i Sverige mellem 2009 og 2011, skulle vise, om diagnosticering og behandling af svenske kvinder med lavt stofskifte var i overensstemmelse med de internationale retningslinjer.

Det svenske sundhedssystem er delt op i 41 distrikter, som hver i sær er ansvarlige for egen sundhedspolitik. Og det viste sig, at hver region selv har udviklet retningslinjer for diagnosticering og behandling af lavt stofskifte hos gravide, og det viste sig, at de ikke var i overensstemmelse med de internationale retningsliner.

Selv i de forskellige distrikter, var der stor forskel på:

  • hvornår gravide blev testet for lavt stofskifte
  • hvilke tests der blev taget
  • hvordan der blev fulgt op, hvis lavt stofskifte var blevet diagnosticeret

Det viste sig faktisk, at over halvdelen af de kvinder, der allerede var i behandling, heller ikke fik reguleret deres TSH, så den kom under de anbefalede 2,5 mU/l.

Undersøgelsen viste dog ikke, om den mangelfulde behandling skyldes det offentlige sundhedssystem, de regionale afdelinger eller beslutningen hos de enkelte læger.

Vigtigt budskab
Men undersøgelsen slår fast, er dette er vigtig viden for patienter, fordi den understreger behovet for, at de gravide selv er proaktive i de sundhedsfaglige beslutninger. For selv i et land som Sverige, der ellers har et velfungerende sundhedssystem, er der stor variation i, hvordan gravide med lavt stofskifte behandles.

Danske forhold
I Danmark er der også forskel fra region til region, hvordan patienter med lavt stofskifte diagnosticeres og behandles.

Spørgsmålet er, hvor stor forskellen er. I hvert fald er det fint, at man selv gør opmærksom på de internationale retningslinjer for behandling af lavt stofskifte i forbindelse med graviditet.

Kilde: Granfors, M et al, J Clin Endocrinology Metab 2013

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.


*